brynnums blog

Nytårsfesten er en fantastisk fest. Ikke fordi den altid er bedre end andre fester, men fordi ingen fest formår at skuffe helt som en nytårsfest kan. Og det er ikke kun fordi man ofte har enormt høje forventninger til hvad der som regel bare er en råkold decembernat hvor krudtbevæbnede psykopater har fuldstændigt frit løb. Nej, det er fordi at alle de ting som skal sikre at nytårsfesten bliver spektakulær også gør at når nedturen rammer, så rammer den hårdt.

Vi gør ellers hvad vi kan for det skal blive den perfekte fest. Eller, på overfladen gør vi. God mad, gæster, det fine tøj og så videre. Men så sørger vi da også lige for at festen aldrig kommer til at nå astronomiske højder. For lad os være ærlige: truthorn, latterlige hatte og et forklæde med kunstige bryster på har jo aldrig gjort en fest bedre. Men de sikrer en ordentlig nedtur, det gør de.

For hvis det går galt, så sidder du ikke bare til en dårlig fest. Nej, du sidder i dit stiveste puds og har en grim hat på der fuldstændigt ødelægger effekten af en dyr kjole eller et funky jakkesæt. Du har typisk også en dårlig smag af billige cigarer og endnu billiere cava i munden og hvis du er rigtig heldig er der også en eller anden idiot der insisterer på at du skal stå op under Der er et yndigt land. Og for lige at gøre det hele endnu værre kan du rundt om dig høre at alle andre bogstaveligt talt har et brag af en fest.

Så godt nytår – jeg håber festen ikke skuffede.

Vi glæder os i denne tid
Hvor julesæden falder hvid
Fra Amagermandens celle
Det var et helt utroligt år
Ikke mindst på Christiansborg
Hos Villy, Lars & Helle

I år hvor Sass han mødtes har
Med Tommy Kamp og rockerfar
Der blev han ikk’ minister
Mens V med både læk og løgn
De rider der på bølgen høj
Og ingen stemmer mister

For Venstre ved du hvor du har
De taler lidt med skattefar
mens for BT godt de sørger
At Lars han ikke svare ku
Det kan du nok forstå, hr. Q
Så åbent som du spørger

For mig det blev et trist farvel
Til Krarup og til Khader selv
Dem vil jeg savne længe
For når man er komikker jo
Så koster deres afgang sgu
Mig rigtigt mange penge

Men vælgerne de gav til mig
En gave der var rigtig sej
Og som bli’r ved at give
For Joakim han brækker sig
Og giver nye jokes til mig
Når han ser på de fattige

Men når vi holder dejlig jul
Og spiser gås og and og sul
Så må vi ikke glemme
Dem som nu i kulden står
Og ingen magt og skærmtid får:
Pia K. og hendes drenge

Så i denne bitre krisetid
Hvor aktiekursen styrter ned
Der må vi se tilbage
På hvis skyld det faktisk var
De fremmede, ja, den er klar
De stjal jo saft og kage

Og det her er nok sidste år
Vi rigtig jul i Danmark får
Med træ og sul og tromme
For alting går til helvede nu
Den ny regering fandme sgu
Sag’ nej til grænsebomme

Så nyd det mens du stadig kan
Med kage, is og saftevand
Og gode juledrømme
Og husk hvis du om tyve år
Vil fejre jul som nu det går
Så må du lær’ at svømme

En af de mest fantastiske julemåneder jeg nogensinde har haft var december 1998. Det meste af måneden var jeg nemlig i Cuba hvor de kun lige havde fået lov til at fejre jul. Det betød minimal julepynt, ingen nisser og ingen fucking Wham. Men da jeg så kom hjem d. 22. var det helt perfekt med en ordentlig dosis gløgg og gran.

I år er jeg ikke blevet juletræt (endnu), men det kan jo være nogle af jer er. Derfor har jeg lavet en lille liste med symptomer man kan holde øje med:

Du ved du er alvorligt træt af jul når …
1. Du sørger for at tænde godt op i pejsen inden julenat.

2. Du tager en snaps til silden og pludselig får briller og hugtænder.

3. Du bliver utryg når du tænker på at et juletræ har meget større kugler end du har.

4. Du i stedet for at kysse folk der står under en mistelten får du lyst til at lave en pil af den og skyde dem.

5. Du håber at Nissebanden snart rager uklar med nogle HA’ere.

6. Du tænker at ham der Henrik Løjmand lyder som en fornuftig fyr.

Glædelig jul, assholes.

Jeg er lige nu så forkølet at jeg regelmæssigt bløder ud af det ene næsebor. Så jeg ved den ikke er helt god. Men hvis nu du går og er i tvivl om hvorvidt du også er ramt, så er her en liste med ting du kan holde øje med.

Du ved du ikke er rask når …

1. Dit hoved føles som om det er fyldt med vat lavet af bly.
2. Julemanden kommer forbi og spørger om du gider lyse for ham.
3. Du bruger flere papirlommetørklæder på en eftermiddag end en mødregruppe gør under Titanic.
4. Du ikke har ellevetaller under næsen, men ski.
5. Du synes Joachim B. Olsen lyder som en fornuftig fyr.
6. Du er så snottet og dine øjne løber så meget i vand at du har mistante om at du er allergisk over for ilt.
7. Du få ondt i leveren af at drikke et glas vand.
8. Du konstant har hovedpine – også når din mand ikke vil have sex (bragga-da-tisj)

Om der ikke plejer at være ti punkter på sådan en liste? Nej, for det har Letterman jo lavet i mange år, så det ville være totalt rip-off.

… men deres mænd er næsten værre.

Hvis vi nu starter med det første, kvinderne, så er anledningen denne her artikel fra weekendens Information. Den handler om Lisbeth Hammer der udlever den ifølge artiklen udbredte drøm blandt kvinder om at være hjemmegående mor. Og nej, det er ikke Lisbeth Hammer, der altså passer sine børn, holder hus, syr dukker osv., der er idiot. Og så alligevel lidt når hun i artiklen får sagt: ”Jeg synes ikke, at kvinderne skal tilbage til kødgryderne, men vi er kvinder, og det er os, der føder børnene.” For så skal de det jo lidt alligevel, Lisbeth.

Men altså, det er ikke hende det her handler om. Det handler om alle de idiotiske kvinder der tror på myten om den hjemmegående husmor der har tid til at pylre om familien, sylte og hvad fanden ved jeg. For det er netop bare en myte. I arbejderklassen har kvinderne sgu altid knoklet på arbejdsmarkedet, mens de rige – som artiklen også fortælller – jo havde folk til at passe deres børn. Så fint nok hvis man gerne vil forfølge en drøm som nu er blevet mulig, men lad nu for helvede være med at basere den drøm på et romantiseret billede af en tid der aldrig har eksisteret.

Og hvad gør de her kvinder egentlig den dag deres afkom bliver voksne og pludselig ikke har brug for dem længere? Hvad har de så at hænge deres identitet på og fylde deres hverdag med? Ja, men den rigtige opdragelse kan man selvfølgelig gøre sit til at ens børn aldrig bliver rigtig voksne og uafhængige, men det er vel ikke ligefrem meningen. Og lidt i samme boldgade undrer jeg mig over hvad deres partnere ser i dem. Ikke fordi, det er da dejligt at den ene part i et parforhold har god tid til at ordne ting i hjemmet, men der er jo grænser for hvor længe man kan holde sit parforhold kørende på samtaler om patchwork og cupcake-opskrifter.

Ja, det er mere end en smule fordomsfuldt, og vist ikke helt korrekt. For så vidt jeg forstår det, så er konceptet at man ud over sin tjans som husmor også sysler med et cool lille hobbyprojekt. Det kan være at skrive en velbesøgt blog, sy og sælge dukker eller noget helt tredje. Og ja, jeg mener cool helt uden ironi, for med en samling på 100+ brætspil skal jeg vist ikke være den første til at pege fingre af andres hobbyer.

Og så er det jeg bliver sur for alvor. For hvorfor helvede er det kvinderne der skal have patent på den idé? Hvorfor accepterer mæn at det kun er kvinderne der skal have lov til at have god tid til familien og så måske rode med en hobby de brænder for i stedet for at have et job i banken? Og hvorfor accepterer mænd at kvinder snupper hele barslen når det netop er et fucking privilegium og ikke en naturgiven ret?

Det må jo være fordi de er lige så store idioter som kvinderne. Det må være fordi de også køber myten om den hjemmegående husmor. Eller også er det bare fordi de er for dumme til at se at de snyder sig selv for nogle fantastiske muligheder. Muligheder som forældre har. Ikke mødre, ikke fædre, men forældre.

I TV-avisen den anden dag var der et indslag om håndværkere og sort arbejde og en ordning der skulle mindske sidstnævnte. I den forbindelse sagde en Venstre-politiker (Kristian Jensen, tror jeg) at ordningen var god, fordi den kunne lave sort arbejde om til hvidt arbejde. Og det er da rigtigt, at det er en meget god idé. Men lad os lige prøve at forestille os en Venstre-politiker sige: Vi skal have en ordning så folks sociale bedrageri kan laves om til godkendte overførselsindkomster.

Nej, vel? Når det gælder socialt bedrageri handler det nemlig om at afsløre og straffe, mens sort arbejde bare ville være bedre hvis det var hvidt. Ja, man kan faktisk gå skridtet videre. Indslaget handlede nemlig om at den nye regering ville forlænge en ordning der gør håndværksarbejde for private fradragsberrettiget. Og når den ordning er god fordi den konverterer sort arbejde til hvidt, så er det implicitte argument jo at sort arbejde ikke er noget der finder sted på grund af dårlig moral, men simpelthen af praktiske og økonomiske årsager.

Kontrasten til socialt bedrageri er enorm. Senest har man kunnet læse i Information hvordan folk der modtager overførselsindkomst har meget lidt retssikkerhed idet kommunen ikke skal kunne bevise at der finder bedrageri sted, men kun sandsynliggøre det. Så selvom både sort arbejde og socialt bedrageri strengt taget handler om at snyde staten (og dermed andre borgere) for penge, så bliver sidstnævnte sgu aldrig forklaret med praktiske og økonomiske årsager. Men det bliver værre endnu. På Politiken.dk fortæller Brian Mikkelsen nemlig at ”det bedste, man kan gøre for at bekæmpe sort arbejde, er at sætte skatten på arbejde ned.” Så det må altså være noget med at de stakkels håndværkere og den øvre middelklasse (som typisk køber håndværkerydelser) simpelthen ikke har råd til at betale skat. Og det vil jo også sige at det ville være okay hvis jeg bare stjæler mine varer i supermarkedet indtil momsen bliver sat ned, eller hvad?

Og nej, jeg siger ikke det er okay at man laver socialt bedrageri, men det er sjovt som det åbenbart er okay at bedrage på andre måder. På den måde må det være meget nemt at være borgerlig, for så gælder reglerne åbenbart kun for de andre. Og det forstår man egentlig godt, for de fattige er sgu så skide irriterende og de er jo kun ude på at ødelægge det for ordentlige borgere.

* men som bekendt er nogle dyr mere lige end andre.

Det handler om arbejdsskader. Altså alt gør ikke, men for mig i lige denne her uge gør det ret meget. Jeg er nemlig landet rundt sammen med blandt andre Pede B og Fantomet for at lave jokes om arbejdsulykker og arbejdsmiljø på nogle af landets tekniske skoler, sosu-uddannelser osv. Eller, de andre rapper selvfølgelig. Jeg står for jokes’ne, men er også ham der interviewer eksperter og i det hele taget leger vært for mere eller mindre friske elever. Og uden at fornærme nogen kan jeg vist godt sige at man ikke er helt frisk i Thisted første mandag efter efterårsferien klokken ni om morgenen.

Men hvis du nu ikke får besøg af os på din skole og går og tænker om dit job nu er farligt, så er her en lille liste over ting du kan holde øje med:

Du ved dit arbejde er farligt når …
1. Det eneste sikkerhedsudstyr du får udleveret er et kors og en bibel.
2. BS Christiansen ikke tør arbejde der.
3. Firmaets slogan er: der er intet der er så galt at det ikke er godt for noget.
4. Der ikke er en sikkerhedsrepræsentant, men en bedemand.
5. En af de tidligere ansatte har fået nyt job … som Robocop.
6. Man ikke får et ur når man stopper, men et portræt malet med en hvid kridtstreg.
7. Dine nærmeste medarbejdere hilser dig med ordene: ”det er u-hyg-ge-ligt.”
8. Alle beskeder fra din chef slutter med ordene: ”This message will self destruct in five seconds.”

I sidste uge blev nordmændene vrede på Carsten Bang fordi han i sit nye show laver jokes om tragedien på Utöya. Jeg er enig med Carsten. Jeg synes vi skal joke med frygtelige ting og vi skal ikke vente til de er kommet på afstand. For det er jo når det gør allermest ondt at vi har allermest brug for at grine. Derfor havde jeg også en lang bit om Utöya i mit show under Zulu Comedy Festival, og den får du lige her.

Problemet var at det er svært at lave jokes om Utöya. For man ender hurtigt i noget med: Vidner siger at han grinte mens han skød folk. Det forklarer en del. For eksempel at det kun blev 69 – de har jo kunnet høre ham komme. Det er ikke så skide sjovt. Så det er svært - svært at finde noget at grine af. Og derfor er jeg glad for at jeg mens jeg skrev pludselig fik Søren Pind og Mads Christensen som wingmen.

Søren Pind sagde nemlig på sin private Facebook-profil at det her var det seneste – og godt nok også mest uhyggelige – bud på ekstremisme. Altså ekstremisme som vi så det med kirkeasyl og med dem der sad i Østerild plantage for at forhindre nogle grantræer i at blive fældet. Ja, for det er åbenbart lidt det samme, mener Søren, som at meje 67 unge mennesker ned på klods hold med et gevær. Prøv at høre, den slags jokes kan man ikke selv skrive.

”Men nej nej,” sagde Søren så. ”Det var slet ikke det jeg mente. Det jeg rent faktisk mente var,” sagde han til Politiken, ”at hvis du bevidst bryder loven, så er du faktisk ekstremist.” Okay, så forstår jeg. Så hvis du bevidst omgår folketinget for at holde tamiler ude af landet, så er du altså ekstremist. Hvis du kører i bil i beruset tilstand så er du ekstremist. Hvis du får din chauffør uden våbentilladelse til at hente dit jagtgevær, så er du ekstremist. Eller, hvis man nu laver lovgivning man ved er i mod menneskerettighederne, så er man ekstremist. Tak, Søren, for at opklare den sag. Men der vil jeg lige tilføje at det gode ved Søren Pind er, at selvom han er på vej ud af ekstremismens overdrev, så ved man at han aldrig kommer til at skyde en masse folk. For han har jo glasøje. Så han har slet ikke dybdeperceptionen til at ramme. Og det siger jeg egentlig ikke for at disse Søren med hans glasøje, men fordi jeg ved han bliver skidesur over det. Han bliver altid sur hvis det er noget med øjet også selvom det ikke er noget med øjet, men han tror det er noget med øjet. Så bliver han rasende, og jeg kan godt lide ideen om at gøre Søren Pind rasende.

Men ind fra højre – sådan nærmest bogstaveligt talt – der kommer så Mads Christensen. Han skrev i en klumme i Ekstra Bladet at de unge på Utöya lige burde have uskadeliggjort Breivik ved at gokke ham i nødden med en kæp. Jep, en kæp. I nødden. Gok. Igen, det kan jeg jo ikke finde på.

Men mind mig da lige om aldrig at ringe til Monopolet når han sidder derinde. Nåmen, prøv at forestille dig samtalen hvis en af dem på øen havde ringet til Monopolet fordi det var det eneste nummer han havde på speed dial. (Og tilfældigvis sendte Mads og Monopolet så den fredag, for ellers giver joken her ingen mening.)

Lytter: ”Der er en mand der skyder på os!”
MC: ”Du skal sgu bare gå hen og gokke ham i nøden mens han lader.”
Lytter: ”Øh, hvad? Mener du det?”
MC: ”Ja, ja. Det er bare fordi du er opdraget til at vende den anden kind til. Det går ikke, nu må du sgu lige gøre en indsats.”
Lytter: ”Jeg tror altså ikke I kan se sagen fra min vinkel?”
Søren Pind (som også er i Monopolet den dag): ”Siger du at jeg ikke kan se ordentligt bare fordi jeg har glasøje. Det er fandme groft. Det er fandme ekstremt det der.”

I Norge har svaret været på denne her hændelse været: mere demokrati, mere åbenhed. Herhjemme var den første reaktion fra politikerne: ”vi må hellere gøre det forbudt at sige ting på internettet.” Jeg tror bedre jeg kan lide den norske idé. For jeg synes folk skal have lov at sige horrible ting. Og de skal sige dem hvor vi kan høre dem i stedet for at gemme sig være på chatfora eller private facebookprofiler. For det er dér ideerne bliver farlige – der hvor der ikke er nogen til at pege på dem og råbe: ha!

Noget af det første diktatorer gør er at stoppe dem der laver satire. Dels fordi de ellers ikke kunne tillade sig at gå i det tøj de gør, men mest fordi humor er ukontrollabel. Humor udstiller magten og bryder den ned. Humor gør ting ufarlige. Og hvis der er noget ekstremister lever af er det frygt. Men hvis man kan grine af ting, så bliver de helt automatisk en lille smule mindre forfærdelige og farlige. Så derfor, fra mig til Mads og Søren: Tak, tak fordi I gør verden til et mindre farligt sted.

Et af de mere kuriøse forslag under valgkampen har været at give ældre en peberspray gratis og helt lovligt. Selvølgelig har hylekoret af DF-modstandere straks latterliggjort ideen, men den er faktisk ret god. Altså bortset fra det selvfølgelig ikke skal være de ældre der får dem.

Nej, vi skal sgu give pebersprays til landets folkeskolelærere. Vi ved jo alle sammen at mangel på disciplin er det helt store problem i folkeskolen. Nej, ikke mangel på bøger, klamme toiletter eller nedslidte bygninger – for hvis bare der var disciplin så ville eleverne lære noget i stedet for at brokke sig hele tiden.

Jeg har været vikar på flere forskellige folkeskoler, og jeg kunne godt have brugt sådan en spray. Nåmen, hvorfor bruge tid på at lære børnenes navne, være imødekommende og virke kompetent for på den måde at vinde deres respekt når man bare kunne spraye det første lille svin der stiller dumme spørgsmål og klare det på den måde? Og prøv at tænke på de rundboldhold man som vikar kunne lave. Slut med halvhjertede slag, luntetrav og upræcise kast. Hvis jeg havde haft en peberspray i lommen, så havde de sgu oppet sig. Og ja, det kan være svært at gribe med øjnene fyldt med tårer, men så husker man det jo til næste gang.

Men vigtigst af alt. Tænk på hvor meget lettere det ville at være lærer - hvor megen ekstra tid man ville få til rent faktisk at undervise børn og gøre dem til både vidende, nysgerrige og ordentlige medborgere – hvis man, hver gang eller anden pispolitiker kom løbende for at blande sig med ligegyldige krav, lige kunne spraye ham direkte i face.

Jeg er så småt ved at lægge sidste hånd på mit nye show der handler om tabuer. Altså alt det der er forbudt både at gøre og at tale om. Der bliver ikke plads til alle tabuer i showet, for eksempel ikke dem der handler om det vi putter i munden.

Dels er der jo religiøse og kulturelle tabuer. Hinduer spiser ikke oksekød, muslimer spiser ikke svinekød og mange kvinder vil helst ikke spise kød der engang har haft nuttede, brune øjne. Jeg forstår egentlig godt logikken bag - køer er hellige, grise er urene, nuttede dyr er … øh, nuttede – men så alligevel ikke. Eller, jeg forstår ikke det der med de urene svin. Tag nu flæskesvær – de er blevet kogt i flere minutter i kogende olie. Det bliver ikke mere rent end det. Og danskproduceret grisekød er jo også sundt. Eller, der er i hvert fald masser af medicin i det.

Men hvis man så begynder at tænke på hvordan alle de dejlige griseprodukter rent faktisk bliver produceret, så er det jeg synes man går over stregen. Når jeg sætter tænderne i et dejligt, sprødt flæskesvær, så vil jeg jo ikke vide at grise faktisk også har bumser. Det vil du jo heller ikke, og hvis du spiser flæskesvær lige nu så er mit gæt at du holder en lille pause. Og på samme måde har jeg jo heller ikke lyst til at vide at man faktisk bruger alt på en gris. For det gør man. Ja, også halen. Og fødderne. Og grisesæd – for hvad tror du ellers det hvide i en trestjernet spegepølse er?

Mit show – A Baboon Taboo Comedy – kan opleves i Huset i Magstræde i København 2/9 og på Svalegangen i Århus 31/8, begge dage kl. 19. Billetter her – jeg håber vi ses.